Pressemeddelelse
MOU underskrevet mellem Grasshopper Air Mobility og TrueCold
Oversat fra den engelske original.
Barcelona, Spanien, 23. juni 2025 - Grasshopper Air Mobility og Truecold kan med glæde offentliggøre, at de har underskrevet et Memorandum of Understanding under SIL 2025, en af verdens førende messer for logistik, transport, intralogistik og forsyningskæder. Den strategiske alliance koncentrerer sig om at udvikle innovative løsninger til distribution af lægemidler og andre temperaturfølsomme produkter.
Med aftalen bliver Grasshopper Air Mobility den første luftmobilitetsløsning til tung fragt, der integrerer kølekædesoftware valideret til lægemidler, en afgørende komponent i sikker og effektiv transport af livsvigtig medicin. For Truecold styrker partnerskabet samarbejdet med innovative logistikoperatører og er et markant skridt fremad i arbejdet med at sikre overholdelse af kølekæden og automatiseret kvalitetskontrol i hele forsyningskæden.
Partnerskabet opstod i logistik 4.0-inkubatoren hos konsortiet for Zona Franca Barcelona, hvor begge virksomheder holder til, og viser de synergier, der findes mellem medlemmerne af dette innovationsøkosystem. Samarbejdet kombinerer Grasshoppers teknologi inden for avanceret luftmobilitet med Truecolds ekspertise i styring af kølekæden og lover større sikkerhed, hastighed og pålidelighed i kritiske kølekædeleveringer i hele verden.
Om Grasshopper Air Mobility
Grasshopper Air Mobility er en droneproducent med hovedkontor i Barcelona i Spanien og med den mission at gøre luftbåren logistik tilgængelig for alle virksomheder gennem avancerede løsninger til luftmobilitet. Læs mere på www.grasshopperairmobility.com
Om TrueCold
TrueColds softwareløsning til overvågning i realtid gør virksomheder i stand til at holde præcis temperaturkontrol, undgå spild og forenkle dokumentationen, hvilket i sidste ende øger effektiviteten og tilliden i hele forsyningskæden. TrueCold samler data fra flere kilder og omsætter dem til handlingsrettet indsigt, så sporbarheden bliver ensartet, sikker og i overensstemmelse med reglerne. Læs mere på www.truecold.io
Kontakter
-
info@grasshopperairmobility.com for henvendelser om Grasshoppers logistikdroner
-
info@truecold.io for henvendelser om TrueColds løsning til sporing i kølekæden